Hvorfor bruge Pinterest? Og hvordan kan din virksomhed bruge Pinterest i sin markedsføring? Du har måske hørt, at det er på vej frem. Men hvor meget?
Vi har allerede berørt Pinterest en smule i denne blog-post om de 10 bedste sociale medier, som din virksomhed bør være på. Men vi følte alligevel, at en større forklaring om lige præcis Pinterest var på sin plads.
For Pinterest er voksende i popularitet, og med det sociale medies fokus på det flotte og det visuelle har du rigeligt med mulighed for at fange brugernes øjne.
Så her har du 7 grunde til at skulle kaste dig ud i Pinterest:
1 De hurtige tal for dansk brug af Pinterest
4-5% af danskere kan måles til at bruge Pinterest hver eneste dag. Og hvis du ser på den opadgående sorte kurve herunder, begynder Pinterest stille og roligt at stige ret markant i forhold til brugertrafik – især sammenlignet med andre medier som Twitter, Instagram, YouTube:
Der begynder at forme sig et dansk marked på Pinterest, som du sagtens kan bruge aktivt og målrette i din markedsføring. Men potentialet er selvfølgelig langt større i USA og i udlandet:
2 De hurtige tal for international trafik og brug af Pinterest
For her bliver det straks mere spændende. En rapport udarbejdet i den først halvdel af 2020 viser, hvor meget det kørte for Pinterest i 2019.
- Lige nu er der over 240 milliarder pins på Pinterest, altså billeder og videoer, som folk gemmer som inspiration, til mulige køb og meget andet.
- Over 416 millioner brugere besøger og bruger Pinterest hver måned.
- Pinterest er lige nu det 3. største sociale medie i USA, hvor det tidligere i år overgik Snapchat. Og det vinder fortsat frem uden for USA også.
Hvor mennesker er, er der også kunder. Derfor rammer du også en del via Pinterest. Men du skal nok forberede dig på at brande dig på engelsk.
- Husk dog, at langt størstedelen af brugerne på Pinterest er kvinder. Faktisk hele 72%, mod 19% mænd og 9% uspecificeret.
Men køber folk virkelig ting ved at bruger Pinterest?
3 Tallene, der især skal få dig til at overveje at bruge Pinterest
Ja, folk køber ting på grund af Pinterest. Ikke bare grundet annoncer, men især grundet måden, hvorpå man poster (og måden, du også skal bruge Pinterest på).
For content og produktdeling er stort på Pinterest. Folk bruger det som sagt til at få inspiration, om det så handler om indretning, mad, hudprodukter, teknisk udstyr, arkitektur eller andre ting i samme dur. Bare det har en visuel approach.
Lad os kigge lidt på de vigtige tal for dig. Det bliver i lidt større overskrifter, fordi de altså er ret vilde:
4 Cirka 83% af brugerne gør et køb, efter de ser et brands content på Pinterest
Når folk skal bruge Pinterest, søger de ikke på brands. De søger på emner, temaer eller specifikke produkter. Faktisk foregår 97% af søgninger sådan.
Derfor kan du allerede tidligt i købs-processen få dine produkter vist for brugerne, hvor de ikke behøver at se selve branded selv, men bliver forelsket i produktet.
Smart, ikke?
5 Hele 98% af brugerne siger, at de har prøvet noget helt nyt, som de fandt ved at bruge Pinterest
Brugerne på Pinterest er nysgerrige og åbne over for muligheder. De søger inspiration, og de elsker at være kreative.
Din virksomhed skal så også bare være visuelt kreativ for at fange deres øjne. De vil gerne se din markedsføring herinde!
6 Pinterest-brugere søger som gale!
Den gennemsnitlige bruger søger 8 gange på Pinterest om måneden. Sammenlign det med andre sider sociale mediers søgefelter i forhold til inspiration, og så er det virkelig højt!
Det betyder også, at der sker 2 milliarder søgninger hver måned på Pinterest.
7 Halvdelen af Pinterest-brugere benytter Pinterest til shopping!!!
Endnu en vild statistik, der burde få dig til at overveje mulighederne i Pinterest, er dette: 48% af samtlige brugere bruger Pinterest til shopping. Altså halvdelen!!!
Hvis du vil have en sammenligning: Kun 14% bruger Facebook til Shopping. Sammenlignet med Pinterest er det ingenting.
Hvordan skal du så bruge Pinterest i din virksomheds markedsføring?
Vi tager dem bare lige i kort punktform, så vores Pinterest-blog ikke bliver aaaalt for lang 😉
- Gå efter livs-begivenheder: “Life Moments” er vanvittigt populære på Pinterest. ‘Wedding season’, ‘New home’, ‘New baby’, ‘Gifts’ og ‘New car’ er bare nogle af de store livs-begivenheder, som din virksomhed sagtens kan gå ind og påvirke folks køb på Pinterest med. Det har endda en 22% højere salgsrate, hvis du bruger “Life Moments”.
- Video-posts er vigtigt: Surprise, surprise – folk vil også hellere se en video på Pinterest. Fra 2018 til 2019 steg video-views med 6x så meget.
- Din hjemmeside skal fungere på telefon: 85% af Pinterest’s brugere scroller gennem pins på deres telefoner. Så hvis de skal ind på din hjemmeside, skal den fungere på telefonen!
- Brug et 2:3-format til billeder og video: Pinterest bruger høj content. Det betyder, at dit content vil blive slørret eller pixeleret, hvis du bruger et horisontalt eller et kvadratisk format. Højden, du skal bruge på dit billede eller din video, bør være i størrelsesforholdet 2 i bredde x 3 i højde. Så f.eks. 2000 pixel x 3000 pixel.
- Smid dit brand- eller virksomheds-navn i din pin: Det giver 2x højere synlighed, hvis du smider dit brandnavn i dine pins’ beskrivelse. Altså dobbelt så meget!
- Sørg for, at din Pinterest, hjemmeside og dine pins ligner hinanden: Hvis dine pins er lækre, men din landing-page ikke har samme tema, ryger en Pinterest-bruger hurtigt væk fra din side og tilbage på Pinterest igen.
- Nævn pris i din pin-beskrivelse: Faktisk kan en pris i dine pins sørge for 28% mere salgspotentiale! Husk på, at en Pinterest-bruger gerne vil købe.
- Brug modeller/skuespillere: Hvis du i dine pins viser nogle personer, der bruger dine produkter, resulterer det i hele 67% mere salg.
- Brug kraftfulde call-to-action i dine pins: Vil du have folk ind på et nyhedsbrev? Brug call-to-action i dine pins som “Opdag mere…” eller “Lær mere”, for det kan sikre dig 70% flere email-konverteringer gennem Pinterest, end hvis du ikke gør det.
Hvis du vil vide mere omkring Pinterest-strategier, har Search Journal Engine nogle gode ting på emnet. For eksempel 12 strategier til at booste growth på Pinterest eller til at begynde med: 10 tips til, hvordan du får flere følgere på Pinterest.
————————————
Det var alt fra os i denne omgang! Vi håber, du lærte en masse omkring, hvorfor og hvordan du skal bruge Pinterest til din markedsføring.
Husk på, at du kan finde vores priser her på vores hjemmeside, blandt andet hvis du gerne vil have gang i Facebook Ads?
Ha’ det sjovt med Pinterest! Det er et fantastisk socialt medie, som du burde bruge, hvis du gerne vil sælge inspiration og produkter til MENNESKER 😉
// Mikkel